×

Leveringsbetingelser for Himmerlands Pejsecenter

1.Leveringsbetingelser (ifm. Nethandel)

  • 1.1.

    Når du handler online hos Himmerlands Pejsecenter, bestræber vi os på at levere din ordre hurtigst muligt. Rigtig mange af de produkter, du finder på vores hjemmeside, er specialvarer, der skal bestilles hos den pågældende leverandør. Nogle varer produceres sågar først, efter ordren er afgivet. Derfor kan der opstå forlænget leveringstid i forbindelse med produktion og/eller håndtering af din ordre.

  • 1.2.

    Du er naturligvis velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker oplysninger om leveringstiden på et konkret produkt.

2.Fragt og levering

  • 2.1.

    Her på hjemmesiden kan du se fragtprisen på alle vore produkter.

  • 2.2.

    Når de(n) vare(r), du har bestilt, har forladt vores lager, overgår ansvaret for leveringstidspunktet til det fragtfirma, du har valgt. Har du bestilt en vare eller en transportmetode, der kræver, at du er hjemme ved leveringen, har Himmerlands Pejsecenter ikke mulighed for at påvirke leveringstidspunktet. Kontakt det valgte fragtfirma for mere information.

3.Skader, der er opstået under transport

  • 3.1.

    Når du modtager en pakke fra os, er det vigtigt, at du straks åbner den for at kontrollere for både synlige og usynlige skader. Skulle pakkens indhold mod forventning være blevet skadet under transport, har vi kun to dage til at anmelde skaden til transportfirmaet.

  • 3.2.

    Derfor er det vigtigt, at vi hurtigt får besked om et produkt, der er skadet ved transport. Går der mere end to dage fra pakkens modtagelse og til du anmelder skaden, kan vi desværre ikke erstatte den.

4.Forsinkelser

  • 4.1.

    Hvis din(e) vare(r) er væsentligt forsinket, har du ret til at ophæve købet uden ekstra omkostninger for dig. Dette gælder dog IKKE varer, der er specialproduceret efter ordre. Se mere om dette i vores generelle handelsbetingelser.

5.Uafhentede varer

  • 5.1.

    Har du bestilt en vare til levering i pakkeshop, og bliver denne ikke afhentet, forbeholder vi os ret til at opkræve et returgebyr på 399,- kr., som du bliver faktureret for. Beløbet dækker fragt frem og tilbage, samt håndtering af varen.

6.Særlige betingelser ved bestilling af produkter, der kræver tilslutning

  • 6.1.

    Hvis du bestiller et produkt, der kræver tilslutning til skorsten eller aftræk, er det dit ansvar, at denne/dette fungerer optimalt og tilslutningen er lovlig i henhold til gældende lovgivning. Det er også dit ansvar, at din lokale skorstensfejer får besked om, at der er ændret i din installation, så der kan foretages en fuldstændig godkendelse.

  • 6.2.

    Vigtigt: Har du bestilt et produkt, der kræver tilslutning til skorsten eller aftræk, er det uhyre vigtigt, at du læser montering- og brugsvejledningen, der følger med til produktet, FØR du tager produktet i brug.

  • 6.3.

    Himmerlands Pejsecenter tager ikke ansvar for produkter, der ikke er tilsluttet i henhold til produktets montering- og brugsvejledning.