0 Log ind

Overvejelse om brændeovne

Nedenfor kan du få svar på de spørgmål, vi hos Himmerlands Pejsecenter oftes bliver stillet af vore kunder.

HVILKEN BRÆNDEOVN SKAL JEG VÆLGE?

Hos Himmerlands Pejsecenter er vi fagfolk. Derfor giver vi dig seriøs rådgivning, når du skal vælge ny brændeovn. Vores vigtigst anbefaling er, at du vælger en brændeovn med et kilowatt-tal, der passer til det rum, hvor ovnen skal stå.

Vælger du en brændeovn med for høj ydelse, vil det være vanskeligt at holde rumtemperaturen nede på et acceptabelt niveau. Der bliver simpelthen for varmt, fordi en moderne brændeovn er uhyre effektiv.

Vi fører et bredt sortiment af både fritstående og væghængte brændeovne. Derfor kan vi sammen finde en model, der passer til dig – både når det angår ydelse og design.

HVOR LÆNGE LUGTER EN NY BRÆNDEOVN?

Når der bliver tændt op i en ny brændeovn, er det normalt, at den lugter lidt. Det skyldes, at overskydende maling fra produktionen af ovnen skal varmehærdes. Lugten forsvinder efter de første par fyringer.

HVOR VARM BLIVER EN BRÆNDEOVN?

Vi har målt temperaturen på frontglasset med et infrarødt termometer. Det bliver op mod 450 grader. Som beskrevet ovenfor er praktisk talt alle moderne brændeovne konvektionsovne. Det betyder, at ovnen trækker luften til sig gennem bunden, og ud gennem toppen. Det betyder, at den luft, der forlader brændeovnen er meget varm.

HVORDAN TÆNDER MAN OP I EN BRÆNDEOVN?

Korrekt optændning er essentielt, når du skal opnå den bedste fyringsøkonomi og mest miljøvenlige forbrændning. Vores anbefaling er, at du starter med to-tre stykker kløvet brænde. Husk at brændet skal være tørt. Ovenpå brændet placeres nogle stykker optændningspinde. Imellem optændningspindene placeres en optændings-brik, der tændes.

På denne måde hæves temperaturen i brændeovnen hurtigt, og partiklerne forbrændes hurtigt. Dette er den mest effektive og mest miljøvenlige måde, når du skal tænde op i din brændeovn. Metoden kaldes Top To Bottom-optænding. Det er den eneste rigtige måde at tænde op på i din pejs eller brændeovn. Ikke noget med at bruge “spejder-båls-metoden”! Og glem alt om at benytte aviser og lignede, når du tænder op!

HVORFOR SODER EN BRÆNDEOVN?

Her hos Himmerlands Pejsecenter får vi ofte dette spørgsmål: “Hvorfor soder min brændeovn”? Det kan skyldes flere ting. Hvis du ikke bruger tørt brænde, og bruger forkert optændingsmetode, vil der komme sod op gennem skorstenen. Desuden kan en forkert dimensioneret og for kort skorsten give sodproblemer.

HVORFOR SODER GLASSET TIL I EN BRÆNDEOVN?

Glasset er det koldeste sted i en brændeovn. Derfor søger røgen naturligt derned, og dermed kan ruden sode til. Mange moderne brændeovn er udstyret med “rudeskyl”, der leder varm luft ned på indersiden af glasset for at bibeholde det pæne indsyn til flammerne. Korrekt optændning, hvor der hurtigt skabes høj varme i brændeovnen, reducerer risikoen for soddannelse.

HVORDAN FJERNES SOD FRA GLASSET I MIN BRÆNDEOVN?

Er ruden sodet til i din brændeovn? Hos Himmerlands Pejsecenter forhandler vi markedets bedste produkt til fjernelse af sod. Det sprøjtes på, og skal herefter have lov til at “arbejde”, inden det tørres af. Det gamle trick med aske og noget fugtigt papir virker også til en hvis grad.



Magasin
Kon
Takt
Kontakt Himmerlands Pejsecenter her