0 Log ind

Generelle spørgsmål til pilleovne

Vi forsøger her at sætte svar på mange af de spørgsmål, vi oftest modtager omkring pilleovne. Hvis du ikke finder svar på de spørgsmål du måtte have, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os for at høre nærmere.

Hvordan tilsluttes en pilleovn?

En pilleovn skal bruge en skorsten op gennem taget, præcis som en brændeovn. Hvor brændeovnens skorsten har diameter på Ø150 millimeter, har pilleovnen en skorstensdiameter på Ø80 millimeter. Hvis du ønsker at skifte din brændeovn ud med en pilleovn, findes der en skorstensovergang, så du kan bruge din nuværende stålskorsten. Hos Himmerlands Pejsecenter bruger vi kun skorstensdele og taggennemføringer fra den førende producent. Det sikrer, at din skorsten har lang levetid. Har du en muret skorsten, kan pilleovnen naturligvis også tilsluttes denne.

HUSK AT DIN LOKALE SKORSTENSFEJER SKAL GODKENDE DIN NYE PILLEOVNSINSTALLATION, NÅR MONTERINGEN ER AFSLUTTET.

Pilleovne med centralvarmetilslutning

Ønsker du en pilleovn med tilslutning til vand, har Himmerlands Pejsecenter den know-how, der skal bruges så installationen bliver udført korrekt. En pilleovn med vandtank sender opvarmet vand ud i dine radiatorer, vandhaner og gulvvarmesystem via dit centralvarmesystem. En pilleovn med vandtank er et godt og miljøvenligt alternativ til det gamle, udtjente oliefyr.

Hos Himmerlands Pejsecenter forhandler vi pilleovne med centralvarmetilslutning fra italienske Caminetti Montegrappa, og alle deres modeller leveres med integreret cirkulationspumpe og ekspansionsbeholder.

Se vores udvalg af pilleovne med vandtank her.

Hvilke træpiller skal jeg vælge?

Der findes et hav af træpille-leverandører. Det er let at føle sig fristet til at vælge den billigste leverandør, men det er vores anbefaling, at du ser dig godt for. Der findes mange dårlige træpiller på markedet.

Følg disse råd, når du vælger træpiller:

  • Vælg træpiller, der er lyse. Lyse træpiller består af en større andel rent træ. De mørke træpiller indeholder for en stor del bark, der har meget lav brandværdi.
  • Prøv at knække en af træpillerne. Er den let at knække indikerer det, at det er en kvalitets træpille.
  • Pilletykkelse – 6 millimeter eller 8 millimeter. Vælg træpiller med en diameter på 6 millimeter. De er lettere for pilleovnen at antænde, og det sikrer en mere effektiv forbrænding. 8 millimeter bruges i stokerfyr og lignende.

Gevinsten ved at vælge en kvalitets-træpille er mere effektiv forbrændning, en pilleovn der kører mere stabilt og en pilleovn, der kan køre længere mellem hver rengøring.

Hvor mange kW skal min pilleovn være?

Vi bliver ofte spurgt: “Hvor mange kilowatt skal min nye pilleovn yde”? Det er et rigtigt godt spørgsmål, og der er flere faktorer, der gør sig gældende. Først og fremmest skal der tages højde for, hvor stort rummet, der skal opvarmes, er. Der skal også tages hensyn til, hvor godt isoleret dit hus er. Som hovedregel siger man, at 1 kilowatt opvarmer 15 kvadratmeter, men det kan svinge alt efter førnævnte faktorer. Spørg vores medarbejdere til råd, inden du vælger en ny pilleovn.

Hvad koster en pilleovn i strøm?

I gennemsnit kører en pilleovn 2000 timer hos en gennemsnitlig forbruger årligt. En pilleovn bruger gennemsnitligt cirka 90 W, når den kører.

Hvor meget larmer en pilleovn?

Der findes IKKE lydløse pilleovne! Selvom der reklameres med det, findes der ikke pilleovne, der er helt lydløse. Der vil altid komme lyde fra din pilleovn, når blæseren eller sneglemotoren kører. Derimod findes der pilleovne, der er lydsvage. Når du skruer op for effekten, kører de mekaniske dele hurtigere, og det hæver lydniveauet.

Hvor tit skal en pilleovn have service?

For at få mest mulig glæde af din pilleovn, og sikre længst mulig holdbarhed , skal du rengøre din pilleovn med jævne mellemrum. er det vigtigt, at den serviceres regelmæssigt. Afhængig af hvor meget din pilleovn kører, er det vores anbefaling, at din pilleovn serviceres årligt eller minimum hvert andet år.

En tommelfingerregel er, at en pilleovn bør serviceres efter hver 2000 timers drift. 2000 timer svarer til et års forbrug for en gennemsnitlig pilleovns-bruger.

Hvordan gør man sin pilleovn rent?

Udover den regelmæssige service skal du gøre din pilleovn rent indvendigt. Hvor tit afhænger af kvaliteten af dine træpiller, samt naturligvis var meget pilleovnen er i drift. Når du skal gøre pilleovnen rent, skal brændeskålen tages ud og støvsuges. Du skal også støvsuge i det område, hvor brændeskålen har siddet. Dernæst tages den store indvendige støbejernsbagplade ud. Bag pladen er der luftkanaler, der skal være rene, så luften kan passere uhindret.

Skal en pilleovn bruge en gulvplade?

Ja. En pilleovn skal stå på en brændsikker overflade. Det kan være en gulvplade i stål eller glas. Alternativt kan den stå på gulvfliser eller en anden stenoverflade.

Magasin
Kon
Takt
Kontakt Himmerlands Pejsecenter her