0 Log ind

Ovevejelser om pejseindsatse (FAQ)

HVORFOR SKAL JEG VÆLGE EN PEJSEINDSATS?

En moderne pejseindsats er en effektiv varmekilde, der udnytter brændværdien i dit brænde til det yderste. Derfor er det godt for din fyringsøkonomi, når du får monteret en ny pejseindsats i stedet for den gamle. Desuden er det lettere at styre varmeafgivelsen fra en moderne indsats. Du vil derfor opleve, at din pejseindsats gør dit liv med en pejs meget mere komfortabelt.

HVILKE TYPER PEJSEINDSATSE FINDES DER?

Hos Himmerlands Pejsecenter er vi leveringsdygtige i pejseindsatse i enhver afskygning. Sammen med vores medarbejdere kan du finde netop den pejseindsats, der opfylder DIN pejsedrøm. Der findes modeller med glas på én, to eller tre sider i mange forskellige højder og bredder. Hvert produkt her på hjemmeside har en tilhørende måltegning, så du kan se, hvor meget en given pejseindsats fylder.

PEJSEINDSATS MED HÆVELÅGE

En pejseindsats med hævelåge er en meget lækker løsning. Når lågen skal åbnes, tager man blot fat i håndtaget, og hæver lågen. Takket været et velkørende hæve/sænke-system glider lågen gnidningsfrit op og ned. Hos Himmerlands Pejsecenter kan vi levere flere pejseindsats-varianter med hævelåge. Uanset om du ønsker en 1-sidet, 2-sidet eller 3-sidet har vi helt sikkert en model, der matcher dit behov.

Vær opmærksom på, at en pejseindsats med hævelåge kræver plads i opbygningen ovenover.

PEJSEINDSATS MED SVINGBAR LÅGE

De fleste pejseindsatse har en såkaldt svingbar låge. På disse modeller er lågen hængslet til højre eller venstre. Der findes varianter med glas på en, to eller tre sider.

PEJSEINDSATS MED APP-STYRET, MOTORISERET HÆVNING AF FRONTGLAS OG GNISTFANG

M-Design leverer markedets mest eksklusive pejseindsatse. Til udvalgte modeller er der mulighed for at tilkøbe den såkaldte SWIPE-funktion. Med SWIPE bestemmer du selv, om din pejs skal fungere som åbent ildsted, eventuelt med gnistfang, eller som lukket pejseindsats. Med SWIPE hæves frontlåge og gnistfang ved hjælp af motorer.

Funktionerne styres fra et kontroldisplay, der monteres på væggen, eller fra en app på din mobil eller tablet (findes til Android og IOS). I app´en og på kontroldisplayet kan du hæve og sænke frontglas og gnistfang, Du kan også fortælle pejsen, hvilken hårdhed dit træ har. Derudover kan du vælge hvilken farve, der skal lyse fra den medfølgende LED-belysning.

Når der tændes op i en M-Design pejseindsats med SWIPE, styrer pejsen selv, hvor meget luft der tilføres forbrændingen. Denne proces styres af en selvregulerende lufttilførsel ved hjælp af såkaldt “undertryksstyret forbrænding”. I forbindelse med optændingen hæves frontglasset få centimeter. Sensorer sender besked ned til den elektroniske styreboks, der kontrollerer forbrændningsprocessen.

HVILKEN PEJSINDSATS SKAL JEG VÆLGE?

Når du skal vælge en ny pejseindsats, skal du være opmærksom på, at en ny pejseindsats afgiver rigtigt meget varme. Derfor bør du ikke vælge for stor en model. Der er naturligvis mulighed for at købe en pejseindsats direkte i vores webshop. Men vi anbefaler, at du kontakter en af vores medarbejdere, inden du foretager dit køb.

Skal du bygge nyt hus, eller bor du i et hus, der er velisoleret? Moderne huse er meget tætte, og det kan give udfordringer i en forhold til en pejseindsats. Pejseindsatse skal bruge luft til forbrændingen, og i de tætte huse kan det være et problem. Der er mulighed for at trække et såkaldt “friskluftsrør” ud gennem husets ydermur, hvorigennem der trækkes luft ind til forbrændingen. Konsulter ALTID vores medarbejdere, hvis du påtænker at få monteret en pejseindsats.

HVORDAN VIRKER EN PEJSEINDSATS?

En pejseindsats virker, præcis som en brændeovn, ved konvektion. Det betyder, at pejseindsatsen trækker luft ind i bunden. Luften trækkes gennem indsatsen og ledes ud i toppen. En moderne, velkonstrueret pejseindsats er en meget effektiv varmekilde. Hos Himmerlands Pejsecenter har vi udvalgt markedets bedste pejseindsatse. Desuden har vi 30 års erfaring med projektere og montere pejseindsatse.

HVORDAN TÆNDER JEG OP I EN PEJSEINDSATS?

Når du skal tænde op i din pejseindsats, er korrekt optænding vigtig for at få en god pejseoplevelse – samt naturligvis for at få den bedst mulige udnyttelse af brændværdien i dit træ. Den klassiske “spejder-metode”, hvor der tændes op fra bunden, duer ikke.

Vi anbefaler, at du begynder med to-tre stykker kløvet brænde. Husk at brændet skal være tørt – hvis du er i tvivl om træet er tørt, kan du bruge en fugtighedsmåler. Restfugtigheden må maksimalt være 20 procent. Oven på det tørre brænde placeres nogle stykker optændningspinde. Imellem optændningspindene placeres en optændings-brik, der tændes. Husk, at der findes store og små pejseindsatse, og den mængde brænde, du bruger til optænding, bør tilpasses herefter.

På denne måde hæves temperaturen i pejseindsatsen hurtigt, og partiklerne forbrændes effektivt. Dette er den mest effektive og mest miljøvenlige måde, når du skal tænde op i din pejseindsats. Metoden kaldes Top To Buttom-optænding.

SÅ HUSK! TÆND ALTID FRA TOPPEN. OG BRUG ALDRIG AVISER, REKLAMETRYKSAGER, MÆLKEKARTONER I DIN PEJSEINDSATS!

PEJSEINDSATS ELLER BRÆNDEOVN – HVAD SKAL JEG VÆLGE?

Vi oplever ofte, at vores kunder er i tvivl: “Skal jeg vælge en pejseindsats eller en brændeovn?” Generelt kan man sige, at en pejseindsats afgiver mere varme end en brændeovn. Derfor har en pejseindsats brug for et hus på flere kvadratmeter, der kan aftage den varme, der produceres.

To af pejseindsatsenea trumfkort er, at de kan bygges ind og integreres meget elegant i hjemmet. Desuden er der mulighed for at lave varmeflytning fra en opbygning med en pejseindsats, såfremt husets indretning tillader det.

I vores galleri kan du se eksempler på pejseløsninger, Himmerlands Pejsecenter har lavet. Vi er blandt andet specialister i pejseløsninger med bænke eller front i materialer som sten, stål eller marmor.

Magasin
Kon
Takt
Kontakt Himmerlands Pejsecenter her