Anslået læsetid: 4 Minutter
Nedenfor har vi lavet en opsummering af de overvejelser, du bør gøre dig, før du anskaffer dig en gaspejs. For at få mest muligt ud af din nye gaspejs er det vigtigt, at du gør dig disse overvejelser – der er nemlig et meget stort potentiale i gaspejse, og mange muligheder for tilpasning og styling.
Det er vores helt klare anbefaling, at du vælger en gaspejs fremfor en brændeovn, hvis du skal bygge nyt hus. Det samme gør sig gældende, hvis du bygger om, og du får ny og kraftigere isolering.
En brændeovn afgiver rigtigt meget varme, og det er samtidigt svært af regulere varmeafgivelsen. Det betyder, at du vil have svært ved at styre temperaturen i rummet. På gaspejsen kan du efter behov tænde, slukke og regulere bålet.
En gaspejs er perfekt, når du ønsker dig en unik pejseløsning. Når den er bygget ind i de brandhæmmende plader, er det din fantasi, der sætter grænserne. Tapet, maling eller noget helt tredje. Hent inspiration i vores galleri eller kontakt os for mere information.
Start med at undersøge hvilken type gas, der er tilgængelig, inden du bestiller din nye gaspejs. Den skal bestilles med den rigtige type studs fra starten.
Nej, en gaspejs skal ikke bruge en skorsten i gængs forstand. Derimod skal den bruge et balanceret aftræk, der går fra gaspejsen og ud i det fri. Læs mere om reglerne for montering af den balancerede aftræk under “Installation af gaspejs”
Nej, både gaspejsen og det balancerede aftræk skal installeres af uddannede fagfolk.
Gaspejse findes i et hav af varianter. Og kvaliteter. Hos Himmerlands Pejsecenter har vi valgt produkter fra markedets førende producenter, og det giver dig sikkerhed, når du skal mellem de mange gaspejse.
Gaspejsene, der leveres af Himmerlands Pejsecenter, har alle de lovpligtige godkendelser for salg på det danske marked. Det samme gælder naturligvis de aftræksdele, vi anvender.
Du kan også vælge mellem flere størrelser og formater: en klassisk 1-sidet, en 2-sidet tunnel, en 2-sidet hjørne, en 3-sidet ellet en roomdivider (rumdeler). Du kan se formater og mål på alle modeller her på vores hjemmeside.
Dette er et temperamentsspørgsmål. Du kan vælge at betjene din nye gaspejs med den fjernbetjening, der følger med alle vore pejse som standard. Men lad os bare sige det: Det er fedt at betjene en gaspejs fra sit mobildevice! Du kan oprette brugerprofiler, så familiemedlemmerne har egne betjeningsprofiler, kan oprette individuelle flammemønstre og meget mere.
Desuden er tilkøb af app-styring til din gaspejs kun en mindre merudgift.
Hvordan skal min gaspejs se ud indvendigt? (keramisk brænde, sten i bunden, LED-belysning m.v.)
Det er talrige muligheder for at “customize” din nye gaspejs indvendigt. Vi anbefaler, at du vælger en stil, der matcher, hvordan udseendet af pejsens opbygning er, og selvfølgelig hjemmets stil.
Du kan vælge en klassisk indretning med keramiske brændestykker, som i kombination med LED-belysning, giver en realistisk oplevelse af et bål i din gaspejs. LED-belysningen fungerer her som et “glødelag”, som vi kender det fra en traditionel pejs.
Hvis du ønsker et mere minimalistisk look, har Element4 lanceret Club-serie, hvor bunden er dækket med glassten, der belyses nede fra. Det giver en utrolig flot effekt.
Til din nye gaspejs kan du – afhængig af model – vælge mellem forskellige typer bagvægge. Standard er oftest en metalbagvæg, mens støbejern eller sort spejlglas er tilvalg. Se under hvert produkt, hvilke bagvægge, der kan fås.
Den bedste metode til at finde udseenet på din nye gaspejs er nok, at kigge på de løsninger der allerede er lavet rundt omkring. Vi har monteret mange gaspejse over hele landet. Hvis du mangler inspiration kan du kigge på vores inspirationssider, og se nogle af de løsninger vi har projekteret og installeret.
Har du spørgsmål? Kontakt en medarbejder!
TAK FOR DIN HENVENDELSE
Vi vender tilbage hurtigst muligt.
FREDERIK PEDERSEN
Hjemmeside
HIMMERLANDS PEJSECENTER
Smedevej 10, 9500 Hobro
post@himmerlandspejsecenter.dk
CVR-nr.: 33060750
ÅBNINGSTIDER
2025 Himmerlands Pejsecenter.Der tages forbehold for trykfejl