Anslået læsetid: 5 Minutter
Hos Himmerlands Pejsecenter har vi stor erfaring indenfor montering og installering af gaspejse. På denne side tager vi dig med indenfor, og prøver at svare på de mest stillede spørgsmål. Du er naturligvis altid velkommen til at kontakte os, hvis du har behov for yderligere information!
Desværre nej. Et gaspejseprojekt er ikke et projekt for gør-det-selv-folket. Opsætning, montering og opstart SKAL foretages af en VVS-montør eller en tekniker, der er tilknyttet et firma med en autorisation.
Hvis din nye pejs kører på naturgas, skal den godkendes af dit naturgasselskab, inden du må tage den i brug. Bygasselskabet skal stå for godkendelsen, hvis din gaspejs skal køre på bygas. Der er pt. ingen specifikke krav om godkendelse af gaspejse, der kører på flaskegas. I stedet skal den godkendes på linje med en gasradiator.
Din VVS-montør eller tekniker skal naturligvis stå inde for, at pejsen er monteret efter leverandørens anvisninger og i henhold til gasregelmentet. Desuden er VVS-montøren også ansvarlig for, at den færdige installation af din gaspejs med flaskegas bliver registreret hos Sikkerhedsstyrelsen.
En gaspejs monteres typisk på 4 stillebare fødder i en højde, så det passer med den endelige højde, du ønsker, pejsen skal være i. Skal pejsen placeres højere end øverste indstilling på fødderne, er der mulighed for at lave et plateau.
Dernæst forsynes gaspejsen med sit balancerede aftræk. Vær opmærksom på, at aftrækket som udgangspunkt altid skal gå minimum 1 meter lodret op, regner fra gaspejsens top. Efterfølgende er det muligt at udføre forskellige løsninger til det balancerede aftræk.
Et balanceret aftræk kan, efter den obligatoriske lodrette meter, forsættes vertikalt eller horisontalt. Ved en vertikal løsning forstås der, at det balancerede aftræk er ført lodret op igennem taget. En anden løsning kan være, at det balancerede aftræk føres 1 meter lodret op, regnet fra din gaspejs’ top, og derefter føres horisontalt (vandret) ud igennem en ydervæg. Hvis denne løsning vælges er det vigtigt at bemærke, at det horisontale aftræk skal komme ud gennem ydervæggen minimum 2 meter over terræn.
Du skal være opmærksom på gældende regler i henhold til gasregelmentet samt producentens anvisninger. Begge skal overholdes ved montage af en gaspejs og det balancerede aftræk. Husk også, at der er begrænsninger på, hvor mange bøjninger og hvor mange meter et vandret balanceret aftræk en gaspejs må monteres med.
Har du en eksisterende muret skorsten, kan den oftest bruges som en del af aftrækket. Skorsten kan fores med en special rustfri flexslange, som med en specialovergang tilsluttes gaspejsens aftræksstuds.
Det balancerede aftræk ender på toppen i en såkaldt “terminal”. Den sikrer, at indsugnings- og afgangsluften ikke blandes, og forstyrer gaspejsens forbrænding.
Der er ved montage af en gaspejs og det balanceret aftræk også en sikkerhedsafstand til brændbart materiale, der skal overholdes. Delene, der bruges til det balancerede aftræk, skal være CE-mærkede, og afstanden til brændbart materiale skal fremgå. Du kan læse mere om reglerne for afstand til brændbart materiale i Bygningsreglementet.
Bed jeres montør om rådgivning inden start, eller kontakt en af vore medarbejdere for nærmere oplysninger. Husk at der findes særlige røgsugere til gaspejse – dette kan du læse mere om her.
Der findes som udgangspunkt tre typer gas i Danmark:
– Naturgas, som leveres i et rørsystem fra undergrunden, og som leveres med et tryk på 20 millibar.
– Flaskegas, som leveres af de forskellige udbydere, der er på markedet. Flaskegas har et tryk på 29 millibar.
– Bygas, som tilbydes i visse områder i Aalborg og København (Hovedstadsområdet). Bygas har et lavere tryk på ca. 8 millibar. Ved valg af bygas kan man rette henvendelse på linksene til Aalborg Forsyning eller Hovedstadsområdets Forsyningsselskab for mere information.
Aalborg Forsyning
Hovedstadsområdets Forsyningsselskab
Det er vigtigt, at du undersøger, hvilke muligheder der er for levering af gas, der hvor du bor. En gaspejs skal bestilles med den korrekte brænder og den korrekte størrelse gasdyse i forhold til den type gas, der skal bruges.
Når gaspejsen er korrekt tilsluttet, er det tid til af udføre opbygningen rundt om. Opbygningen kommer til at give pejseløsningen sit færdige udseende. Der bliver meget varmt inde i opbygningen, så derfor skal der monteres en eller flere konvektionsriste – samt en inspektionslem – i henhold til producentens anvisninger, der giver adgang til pejsens elektroniske styring.
Der må kun anvendes godkendte opbygningplader til opbygningen af en gaspejs!
Hos Himmerlands Pejsecenter bruger vi kun kalciumsilikat-plader, som har en brændværdi på højde med mursten. Det er også tilladt at bruge andet ikke-brændbart materiale til opbygningen – eksempelvis mursten.
Vær opmærksom på, at gipsplader IKKE er godkendt til formålet. Det samme gælder Fermacel og fibergips-plader, som er baseret på gips. Det skyldes, at pladerne med tiden vil revne, fordi gips-plader består af et højt vandindhold. Fermacel er desuden IKKE godkendt til temperaturer over 50 – 100 grader celsius, og ved højere grader afgiver materialet en ubehagelig svovllugt.
Tjek altid godkendelsen af det materiale, der skal bruges i din opbygning, inden du går i gang!
Har du spørgsmål? Kontakt en medarbejder!
TAK FOR DIN HENVENDELSE
Vi vender tilbage hurtigst muligt.
FREDERIK PEDERSEN
Hjemmeside
HIMMERLANDS PEJSECENTER
Smedevej 10, 9500 Hobro
post@himmerlandspejsecenter.dk
CVR-nr.: 33060750
ÅBNINGSTIDER
2025 Himmerlands Pejsecenter.Der tages forbehold for trykfejl
Servicekontrakten omfatter: Eftersyn årligt eller hvert andet år i perioden april til august. Service på brændeovn:
Ved et service gennemgås følgende: Eftersyn af spjæld, ildfast beklædning, røglederplade, tætningsbånd, utætheder omkring røgrør/renselem. Rengøring indvendig omfatter: Brændkammer og glasrude. Smøring af hængsler, lukkemekanik og luftspjæld. Det anbefales, at din brændeovn bliver serviceret en gang årligt. Prisen er 2099,- kr. inkl. moms. Øvrige reservedele aftales med og betales af kunden. Aftalen kan fra Himmerlands Pejsecenters side ophøre, hvis brændeovnen er groft misligholdt eller brugt uden hensyn til forskrifter.
Service på pilleovn:
Ved et service gennemgås følgende: Eftersyn af spjæld, ildfast beklædning, røglederplade, tætningsbånd, utætheder omkring røgrør/renselem. Rengøring indvendig omfatter: Brændkammer og glasrude. Smøring af hængsler, lukkemekanik og luftspjæld. Rensning af konvektionsblæser, samt røgsuger og elektronisk bundkort. Det anbefales, at din pilleovn bliver serviceret en gang årligt. Prisen er 2099,- kr. inkl. moms. Aftalen kan fra Himmerlands Pejsecenters side ophøre, hvis pilleovnen er groft misligholdt eller brugt uden hensyn til forskrifter.
Service på gaspejs:
Ved et service gennemgås følgende: Trykprøvning af gasanlægget, hvis der er opsat prøvestuds til dette. Vi renser desuden glasset, samt diverse følere og tænderenheden. Der foretages en røggastest, såfremt der er opsat prøvepunkt for dette. Det anbefales, at din gaspejs bliver serviceret en gang hvert andet år. Prisen er 2699,- kr. inkl. moms. Aftalen kan fra Himmerlands Pejsecenters side ophøre, hvis gaspejsen er groft misligholdt eller brugt uden hensyn til forskrifter.
I forhold til varer, der leveres med fragtmand, så kan vi ikke give en præcis dato, da vores leverandører benytter forskellige transportvirksomheder.
Bemærk: Der leveres med fragtbil i Danmark, dog ikke til Færøerne, Grønland og ikke brofaste øer.
Ved ønske om levering af varer med fragtbil til ikke-brofaste øer, kan du kontakte kundeservice på kundeservice@jemfix.com eller 79 42 59 42.
Bemærk at det ikke er muligt at få varer, der købes i vores fysiske butikker, leveret til sin hjemadresse. Til gengæld kan du gratis låne en trailer til transport af dine varer via Freetrailer. Læs mere om lån af trailer her.
Leveringsomkostninger kan variere alt efter hvilke produkter, du køber. Se priser herunder:
Beskrivelse | Pris |
---|---|
Post Nord uden omdeling (under 20 kg) | fra 38 kr. |
Post Nord med omdeling (under 25 kg) | fra 55 kr. |
Post Nord med omdeling til arbejdsplads (under 25 kg) | fra 55 kr. |
Over 25 kg eller svært håndterbare varer Levering med fragtbil til fastland og brofaste øer fra vores eget lager. |
Fra 299 kr. |
Levering af varer direkte fra vores leverandør |
Fra 39 kr. Lev. omk. er afhængig af varen |
Ved køb af nogle af vores varer betales der fragt for hver enhed, der bestilles.
Leveringsprisen er specificeret på en særskilt linje i indkøbskurven, så du altid kan se, hvad leveringsomkostningerne er for din kurv. Denne fremgår ligeledes særskilt i ordrebekræftelsen, som du modtager efter dit køb.
Leveringsomkostninger vedr. belægningssten:
Levering kun til fastland og brofaste øer.
Beskrivelse | Pris |
---|---|
Ved køb af 5 HELE eller flere paller | 0 kr. |
Ved køb af mindre end 5 HELE paller | 899 kr. (for denne del af ordren) |
Du betaler 169 kr. i depositum pr. palle du får leveret. Få pengene tilbage ved at aflevere pallerne tilbage til en af vores butikker
Leveringsomkostninger vedr. big bags:
Levering kun til fastland og brofaste øer.
Beskrivelse | Pris |
---|---|
Ved køb af 2 eller flere big bags | 0 kr. |
Ved køb af 1 big bag | 599 kr. (for denne del af ordren) |
Generel leveringstid:
Normal leveringstid er 1-3 arbejdsdage. Dog kan leveringstiden for bestemte produkter være længere. Den forventede leveringstid er specificeret inde på den enkelte vare.
Flere varer på samme ordre bliver ikke nødvendigvis leveret samtidigt, da varerne kan blive leveret fra forskellige lagre.
På din bestillingsbekræftelse kan du se, om varen leveres fra vores lager eller direkte fra vores leverandør.